Om XBlock

XBlock er et byggeklodskoncept med en mission om at gøre det muligt for alle børn at være kreative, opfindsomme og selvsikre.

XBlocks oprindelse

Oliver Erritzøe begyndte at arbejde i en daginstitution i 2010. Børnenes daglige mælk som kom fra arla blev leveret i store mælkekasser, og disse kasser blev hurtigt et populært legetøj i daginstitutionen. Børnene blev stadig mere kreative, efterhånden som stakken af mælkekasser voksede byggede man balancebaner, labyrinter, huse og meget mere. Mulighederne var uendelige, og legepladsen blev et meget sjovere sted at være. Disse mælkekasser blev faktisk brugt på de fleste daginstitutioner, SFO’er, efterskoler og skoler over hele Danmark.

De blev brugt til at fremme fantasi, udvikling og teamwork.

Oliver indså hurtigt mælkekassernes potentiale. Alle de sjove kreationer, som børnene byggede, gav dem en følelse af ejerskab over, hvordan legepladsen så ud, og gav dem modet og lysten til at rejse ind i deres fantasi. I processen udviklede og lærte de en vital færdighed: teamwork.

Der var kun én væsentlig ulempe: mælkekasserne var ikke godkendt som legetøj, og desuden væltede de let.

Æv, for det var verdens bedste legetøj.

Så Oliver gik i gang med at udvikle et alternativ – han ville skabe det produkt, der manglede. Det skulle være sikkert, det skulle være godkendt som legetøj og det skulle være det bedste legetøj i verden.

Sammen med Pascal Laraignou, en iværksætter, designede Oliver den allerførste XBlock klods i 2016. En legetøjsklods, der kunne det hele. Blokkene er sikre og stabile, fordi de kan stables forbandt, som man gør når man bygger rigtige huse. XBlock tilbyder også uventede muligheder for at bygge og tilføje konstruktioner takket være de karakteristiske krydsformede træk på siderne. Blokkene er lavet af slagfast plast, der kan holde uendeligt.

Men vigtigst af alt: XBlock er godkendt som legetøj. Desuden er alle plastdelene i XBlock serien Svanemærket fra 2021.

Kontakt os

X Block ApS CVR 37953571 Classensgade 36 2100 København Ø Danmark Tlf.: +45 4025 4050